1.      FORM: Beslut hvilken form stykket skal ende med. Vend og drej stykket, så du ser det fra alle sider. Derved får du et helhedsindtryk af ravet. Husk din beslutning mens du arbejder.

·        Tip: Som udgangspunkt kan du regne med, at alle har en vis ubevidst forståelse for om et smykke er i balance. Derfor skal en dråbe hænge, så den virker til at være i ro. Det opnås, hvis tyngdepunktet ligger under midten af dråben - faktisk helst 1/3 fra bunden.

·         NB: Formen skal ligge helt fast, inden man begynder på korn 400 - ellers bliver det meget besværligt. De andre kornstørrelser fjerner næsten ingenting.

 

2.      FARVE: Det er vigtigt at gøre sig klar, hvorledes ravets farver er fordelt i stykket -dels på overfladen og dels ind igennem           klumpen.

·        Dyp ravet i vand og holde det op mod lyset. Derved kan man også se om det er     gennemsigtigt under den ofte triste overflade. Desuden vil eventuelle indeslutninger ofte afsløre sig.

·        Men ravet skifter altså også farve udefra og ind. Det vil typisk være lysere indeni end udenpå. Hvis ravet er meget rødt eller brunt er det næsten sikkert, at det vil miste disse farver, hvis overfladen slibes for meget. Det vil derfor ofte blive et valg mellem en fint poleret overflade eller en stærk farve. Slibningen må ikke være sjusket af den grund blot mindre dyb.

·        Farverne hvid, sort og mat gul er ofte gennemgående. Uanset farven vil ravet blive lysere ved slibning og mørkere med årene. Ravet ilter eller, om du vil, det ruster. Ravrust er rødlig /brunlig.

 3.      Grove form.

·        FIL: Med en fil slibes den første grove form. Det går hurtigere end sandpapir.

4.      Glatslibning.

·        Sandpapir korn 120 , korn 200, korn 400, korn 600 og korn 800 bruges efter tur

·        Vask rent mellem hver slibning.

·        Princippet er blot, at man skal begynde med groft papir og ende med det helt fine.

·        Tips:

• .      Tålmodighed er en dyd. Det tager T I D. Lad være med at miste modet, blot fordi det går langsomt. Du kan let få et professionelt resultat. Gør det noget at et enkelt smykke tager 4 timer i hånden?

•    Omhyggelighed. Det lønner sig. Det er her fårene skilles fra bukkene. Man er ikke færdig med en slags sandpapir, før resultatet er helt tilfredsstillende. Lad dig ikke friste til at ville klare en lille revne eller næse ,der bør fjernes, med næste sandpapir.

     Alle ridser fra forrige sandpapir skal være væk. Der må ikke være en eneste. Ved næste papir bliver det blot endnu sværere  at fjerne.

      Hvis du snyder ,er der jo ingen der kommer efter dig som i skolen ,men jeg kan  garantere for, at det kan ses til sidst. Alle snyderier bliver nemlig højglanspolerede.

      Det er som et gammelt ridset spejl - man ser det næppe, når det er fedtet, men  prøv så at pudse det. Så træder selv den mindste ridse frem.

     Altså skåret ud i pap - snyder du med korn 200 og opdager det  ved poleringen, må du tilbage til korn 200 og hele vejen op igen.( Mindre kan naturligvis altid gøre det, men ikke uden, at det kan ses.)

      Man kan ikke være for omhyggelig eller for langsom.

5.   Teori for slibning:

For at forstå mit hysteri, er det måske en god ide at se et stykke rav under stor forstørrelse. Det ligner et bjerglandskab med forskellige højder på bjergtoppene. De skal høvles ned, til de er plane med dalene.

 Hertil benyttes et stykke sandpapir, som jo også ligner et bjerglandskab under lup, men her er alle bjergene lige høje og lige brede, og når de kører hen over ravet  kommer ravet til at se ud på samme måde som sandpapiret.
Blot er ujævnhederne nu blevet mindre.
Selv når du har højglanspoleret stykket, vil det under stor forstørrelse være ujævnt. Jeg har prøvet at se mit eget arbejde under 10 000 gange forstørrelse. Det var en ren jammer. Men heldigvis kan det menneskelige øje kun se ujævnheder ned til en vis størrelse, og derefter opfatter vi det som glat.
Næste sandpapir skal nu fjerne alle ridser fra forrige gang, og fjerne de nye bjergtoppene osv.
Hvis ikke det sker, vil næste sandpapir ikke kunne klare opgaven.

      Fingrene er i øvrigt tilfredse med resultatet allerede mellem korn 200 og 400 mens øjet  kan se til mellem korn 400-800, så længe stykket ikke er poleret.

     Efter poleringen kan man se endnu finere ridser. Men                       hvis man er omhyggelig kan  man jo godt slibe med korn 800, selvom man ikke selv kan se, at det hjælper.
Det gør det.

6.      Renlighed:

For at undgå at få støv i hele huset, er det nok bedst at bruge vandslibningspapir, så kan man holde det hele fugtigt, og så støver det overhovedet ikke.

På den anden side får man så problemet med at skulle huske at vaske ravet og fingrene mellem hvert nyt sandpapir for ikke at bringe store løse korn med fra forrige gang. De vil jo lave slemme ridser i den ny slibning. Kornene er så små, at man                       ikke kan se dem, men de er der alligevel.

NB: Man kan i øvrigt bruge helt samme  fremgangsmåde ved slibning af sten. Det tager blot længere tid.

7.       Polering: Man kan bruge mange forskellige polermidler til rav. Det er jo blødt. Brasso, tandpasta, polermiddel til bilen osv.

·        Hvis man har wienerkalk, synes jeg personligt, det er det bedste. Vand ( endnu bedre petroleum men det stinker) og kalk røres  sammen, og den bløde pasta gnides nu henover ravet med en bomuldsklud. Den skal hele tiden holdes fugtig, men ikke så våd, at den driver.

· Det tager tid, men det er nu frugten at det forrige arbejde kan nydes. Du vil helt bestemt opdage, at farverne bliver stærkere og glansen dybere end først antaget, mens du arbejder.

·  Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, er der flere muligheder.

1.      Du har valgt et stykke rav der ikke lader sig polere. Der kan være så meget snavs i dem, at de ikke kan få glans. Sådanne stykker er ofte helt sorte og porøse og
ligner nærmest koks.

2.      Mest sandsynligt, er det, at du ikke har brugt tid nok endnu på poleringen.

3.      Hvis der er synlige ridser, skal du blot begynde ved det trin, du sprang for let henover og så fortsætte derfra.

 

8.      Boring For at sætte et øsken ned i toppen af ravet, skal der bores et hul først.

·        Man kan bruge et fint  highspeed bor ( 1mm).

·        En almindelig boremaskine eller en baby-drill kan anvendes.
Det går hurtigt, men koster penge, hvis man først skal købe den.

·        Håndboremaskine/ ligner et piskeris.
Det er både billigere og lidt sikrere at bruge en håndboremaskine. Den liner et gammeldags håndpiskeris, blot er der en borepatron i den ene ende.                            Den fås på ethvert loppemarked for en slik eller hos den lokale isenkræmmer for små penge.
Den spændes op i en skruestik. Det går meget langsommere, men  virkningen er jo den samme.
Før køb, husk så lige at se efter om borepatronen kan tage så lille et bor. Mange hobbymaskiner kan ikke.

·        Endelig kan man lade en ravsliber ( eller guldsmeden) bore    hullet og sætte et øsken i. Jeg har en del, der kommer hos mig.

·        Man kan naturligvis også nøjes med at anvende tulipaner.
De skal blot limes ovenpå. Men det bærer lidt præg af at være amatørarbejde.
Man anvender tulipaner til sten, fordi det er meget vanskeligt at bore i den hårde sten.
Jeg anbefaler at lime det rigtige patsøsken i.
Brug ægte sølv eller guld.(kan købes hos os eller en guldsmed)